Nyhedsbrev

    •  
    •  

HUNDRED WATERS SPILLER CHILLWAVE PÅ BETA!


Hundred Waters
er et spændende ungt band fra Florida. De fem amerikanere indspiller musikstumper, men klipper dem derefter i stumper og stykker og bygger nye sangformer ud af brudstykkerne i stilen med ”chillwave”-navne som Ariel Pink og Neon Indian.

Hundred Waters udsendte deres selvbetitlede debutalbum i marts, og det affødte blandt andre særdeles rosende anmeldelser i Pitchfork og Consequence of Sound, der var enige om, at Hundred Waters er et band, man bør holde øje med!

Overordnet spiller kvintetten elektronisk musik, men det musikalske landskab krydres med både folk-musik, pop og eksperimentale toner. Og i anmeldelser sammenlignes de med andre af tidens store navne som Animal Collective, Dirty Projectors, Four Tet og Tune-Yards!

Hundred Waters drager i november på en kort Europa-tour, som bringer dem forbi Beta, og her får man altså mulighed for at stikke ørerne ind i fremtidens musikverden i selskab med Florida-bandet, fredag den 16. november på BETA, og billetsalget er allerede i gang HER!

Nyheder

Vi er nu klar med forsommerens sidste koncert. Og den leveres af ingen ringere end engelske Alberta Cross!Duoen er aktuel med det roste album "Songs of Patience", der udkom sidste år, og lover masser af sommervarme toner på BETA.Er du til Mumford & Sons, Neil Young og alternativ country i det hele tager så skynd dig at få fingre i din billet allerede nu lige HER! Alberta Cross består af to frontfigurer: Sanger og guitarist Petter Ericson Stakee samt bassisten Terry Wolfers. Ericson er oprindeligt fra Sverige, men flyttede i ung alder til London med sin far. Her mødte han Terry og sammen skabte de Alberta Cross. Nu har rockdrengene bosat sig i New York, og spiller udsolgte koncerter i hele landet.Albertra Cross har optrædt sammen med mange af nutidens store navne, her iblandt: Mumford & Sons, Neil Young, Oasis og Black Rebel Motorcycle Club. Deres rockmusik har rødder i blues og countryinspirationer, og det amerikanske musikmagasin Rolling Stone udtrykker begejstring for bandet:"Combining wind tunnels of bent guitar riffs and distorted power chords with the haunting melodies of rural American music. It’s all topped by Ericson Stakee’s sweet, high-lonesome voice, which recalls both Jim James and Neil Young."Alberta Cross og deres stemningsfulde rockudladninger nåede det unge publikum i både USA og Europa i 2007 med EP’en The Thief & The Heartbreaker, og de bed sig for alvor fast to år senere med debutalbummet "Broken Side of Time".Sidste år kom bandets andet fulde album på gaden: "Songs of Patience". Dette album er både et tilbageblik til Alberta Cross’ rødder og samtidig en progression fremad.Teksterne er velovervejede og gennemtænkte - deres ”southern rock sound” er på én gang velkendt og nytænkende. Selvom musikken kan virke melankolsk siger bandet selv, at de ønsker deres musik skal være livsbekræftende for lytterne. Der er således lagt op til en aften med stemningsfyldt, amerikansk indierock på højt niveau, når Alberta Cross giver koncert på BETA!  

Supercharger har forlængst markeret sig som et af Danmarks heftigste, mest hårdtslående rockbands. Og de har tilmed fået et stærkt ry som en af landets bedste livebands. Fredag d. 7. juni har du chancen for at opleve dem live på BETA!Billetsalget er i gang HER!De fem gutter lagde fra land med festbomben "Handgrenade Blues", der af B.T.'s Steffen Jungersen blev kåret til et af årets album i 2009 med under overskriften "Rock'n'roll som gjaldt det livet"!I 2011 fulgte d'herrer op på debuten med "That's How We Roll", og nu er de så småt ved at være klar med deres tredje album. Men rusten skal liges rystes af, og det bliver den blandt andet med en koncert på Beta!Opvarmningen kommer fra danske Diamond Drive, der spiller aggressiv, men melodisk metal, og som såmænd albumdebuterer med "Temporality" i forbindelse med koncerten på BETA! 

Torsdag den 30. maj slår vi dørene op for to unge og lovende navne på den danske black metal-scene; nemlig Solbrud og Eldjudnir!Begge bands albumdebuterede med stor succes i 2012, og i Solbrud spiller såmænd i år på Roskilde-festivalen...Kig forbi til denne aften i sortmetallens navn og bak disse lovende danskere op! Billetsalget er i gang HER! Black metal-bandet Solbrud tordner balstyrisk frem på den danske musikscene.I 2011 spillede kvartetten på metalfestivalen Copenhell. Sidste år udsendte de deres roste, selvbetitlede debutalbum, som blandt andet medførte en nominering til musikkritikernes Steppeulv-pris. Og i år spiller kvartetten så på Roskilde-festivalen!Stilen er klassiske black metal a la norske ikoner som Emperor, Burzum og Mayhem, men med undertoner af nyere navne som Wolves in the Throne Rooms tætte forhold til naturens skyggesider, hvilket fremgår af sangtitler som ”Dødemandsbjerget” og ”Skyggeriget”.Solbrud er allerede i gang med at forberede materiale til deres næste album, og mon ikke der bliver luftet nye sange til koncerten på Beta?Sikkert er det, at Solbrud medbringer deres artsfæller i Eldjudnir, der spiller atmosfærisk black metal, og som ligeledes debuterede i fjor med ”Angrboða” med afsæt i den nordiske mytologis tekstunivers!Vi er stolte over at kunne præsentere dansk musiks fremtid og over at agere springbræt til festivalscenen i Roskilde! 

Koncertfotos

 

ANMELDELSER



Spirits of the Dead
BETA d. 10.05.13
Karakter: 8 ud af 10
Rockfreaks.net

"As Spirits of the Dead’s show progressed, the songs, as well as the perfectly sculpted soundscape (kudos to Beta’s sound-tech), slowly but steadily lulled me into the state of a mild trance...".

Læs hele anmeldelsen HER!


Honningbarna
BETA D.03.05.2013
******
GF Rock 

"...de skulle ikke bruge meget mere en 10 sekunder, før koncertsalen var ved at eksplodere, hold da kæft!" 

Læs hele anmeldesen HER
 

Go Go Berlin
BETA d. 19.04.2013
Karakter: 4 ud af 6
gfrock.dk

"Go Go Berlin leverede en fornem indsats, fik BETA til at rocke og svede, og serverede sågar en enkelt sing-a-long.. En fin varieret koncert, med godbidder til alle.."

Læs hele anmeldelsen HER!



 

ØRESUNDSVEJ 6

2300 KØBENHAVN S

TLF.: 32 86 02 00

EAN: 5798009780706