
THE REVIVAL TOUR FLYTTES FRA AMAGER BIO TIL BETA!
The Revival Tour 2012-Koncerten med den amerikanske singer/songwriter Chuck Ragan i front, er flyttet fra Amager Bio til intime rammer her på BETA!
Ragan startede det musikalske kollektiv i 2008, og det består af et line-up af meget forskellige musikere, der skaber en fælles platform.
Det er en multinational samling af fantastiske historiefortællere med den amerikanske Cory Branan i front, Emily Barker fra Australien, den canadaiske Jay Malinowski og texanske Rocky Votolato.
I 2010 turnerede bandet tværs over Australien og turnéen kulminerede med en storslået koncert i Las Vegas, der udløste en femstjernet anmeldelse fra Kerrang! Englands største rockmagasin.
Hele dette kæmpeopbud af musikere sammenvæver en aldeles unik koncert, hvor det mandstærke opbud på scenen forstørrer, omplanter, nedsmelter og lader musikken flyde sammen.
The Revival Tour er et ensemble, hvor de deltagende musikere samarbejder og skaber unikke og inspirerende once-in-a-lifetime øjeblikke af genialitet.



